Standard farver:

Vandbaseret læderfarve der kan bringe gammelt slidt læder op til fordums glans og ære. Leatherique producerer 20 standard farver, som har bevist deres gyldighed i næsten 50 år, som de mest solgte i programmet. Vi garanterer IKKE, at standardfarverne passer med dine farver. I så fald anbefales den næste løsning. De fleste af disse farver vil være på lager i Danmark. Klik videre og se de 20 forskellige standardfarver - og husk at din skærm desværre ikke gengiver farver 100% korrekt - klik her.

Standardfarverne fås i følgende størrelser til disse priser inklusiv moms:

50 ml                    kr. 99,00

125 ml                    kr. 135,00

250 ml                    kr. 248,00

500 ml                   kr. 400,00

1 liter                      kr. 650,00

Custom Colors:

Endvidere tilbyder vi "Custom Colors", der lige så godt kunne hedde kundespecifikke eller håndlavede farver. Ideen er, at du sender en lille prøve af dit læder, et stykke stof, en plastictallerken eller noget andet i den rigtige farve, eller kommer forbi os med det. Herefter scanner vi farven med vores spektrofotometer (en slags farvemåler), og så kan vi ud fra målingerne blande den rigtige farve.Påregn op til en uges ekspeditionstid. Du vil få tilsendt et prøvestrøg til godkendelse inden endelig levering.

Skulle det ske (vi har ikke oplevet det endnu), at vi ikke kan ramme den rigtige nuance, kan vi sende en prøve til Leatherique i USA, der råder over mere kompliceret udstyr og større erfaring. De vil så kunne blande med endnu større nøjagtighed. Her skal du påregne op til 4 ugers ekspeditionstid samt transportomkostninger. I sagens natur er der ikke ret mange Custom Colors på lager. Vi har "opskriften" på ca. 1500 forskellige originale bilfarver fra bl.a. Mercedes, BMW, Alfa, RR og mange andre. Klik videre og se hvilke farver, der kan laves. De viste Custom Colors er lavet ud fra de forskellige bilfabrikkers egne opgivelser, men kan af naturlige årsager ikke forventes at matche netop din læderkabine efter måske 20 - 30 år - læderet blegner og ændrer farve af sollys gennem årene. Hvis du kommer forbi, kan vi som sagt scanne farven og dermed forhåbentligt ramme den helt rigtige nuance. Custom Colors laves blandt andet i følgende farver - og husk at din skærm desværre ikke gengiver farver 100 % korrekt - klik her.

Custom Colors fås i følgende størrelser til disse priser inklusiv moms, men eksklusiv evt. transport af læderprøve:

250 ml    kr. 300,00

500 ml    kr. 475,00

1 liter       kr. 700,00