BRUGSVEJLEDNING TIL RESTAURERING AF KOFANGERE OG KALECHER.

Bemærk at denne behandling kun gælder vinyl-kalecher. Stof-kalecher kan IKKE behandles med disse midler !!

Læs venligst instruktionen igennem før start.

Alle Leatherique´s produkter er vandbaserede, og kan derfor renses af med varmt vand og sæbe.

Brug gummihandsker til beskyttelse af huden.

Rigeligt med udluftning, når du renser med blandingen af væsker. Ved indtagelse – søg læge straks !!

Du skal bruge Rejuvenator Oil, en blød pensel, rene bløde klude, varmt vand, Prestine Clean, Rubber Black og en 50 – 50 % blanding af salmiakspiritus og isopropyl alkohol.

Trin 1:

Påfør Rejuvenator Oil med en blød pensel, svamp eller klud. Lad det sidde i 4 -6 timer, gerne i solen eller i opvarmet rum. Olien vil rense kofangeren eller kalechen for urenheder og snavs.

Trin 2 :

Rens kofangeren eller kalechen af med blandingen af salmiakspiritus og isopropyl alkohol. Dette gøres med en blød klud (husk handsker).

Trin 3:

Dette trin gælder naturligvis kun for kofangere eller kalecher, der er sorte !!

Påfør Rubber Black med en blød pensel. Start med en lille prøve, hvis farven er for tyk, kan den fortyndes med lidt varmt vand. Farv hellere flere tynde lag end ét tykt.

Rubber Black kan også sprøjtes på. Farven fortyndes med 25 % demineraliseret vand, inden det hældes i sprøjtepistol. Spray mindst 2 -3 gange i et tyndt lag.

Trin 4:

Lad kofangeren eller kalechen tørre i mindst 48 timer. Polér efter med en blød tør klud. Til sidst tørres efter med Prestine Clean.

Efterfølgende vedligeholdes kofangeren eller kalechen med Prestine Clean hver 6. – 12. måned, alt efter brug eller vejrlig.

Er du i tvivl, så kontakt os på info@leatherique.dk