BRUGSVEJLEDNING TIL GENOPFRISKNING ELLER INDFARVNING AF LÆDER

 

Læs venligst instruktionen igennem før start.

Alle Leatherique´s produkter er vandbaserede, og kan derfor renses af med varmt vand og sæbe.

 

Brug gummihandsker og sikkerhedsbriller. Det anbefales ligeledes at afdække omgivelserne med plastic, da farven er særdeles effektiv !!

 

Skyl grundigt med vand og sæbe ved hudkontakt med farven. Ved indtagelse, søg læge.

 

Hertil skal du bruge Rejuvenator Oil, Prestine Clean,  Super Prepping Agent, sandpapir korn 400, 600 og 1000, pensler til påføring af farve (vi anbefaler en smal 10-15 mm og en bredere 20-25 mm), samt masser af rene klude og papirhåndklæder el. lign. Farven kan også sprayes på. Alle remedier fås i et færdigt kit i forskellige størrelser afhængigt af opgavens omfang.

  

Vær opmærksom på, at læder ældre end ca. 1990 kan være farvet med lakfarve, der kræver en mere omhyggelig forbehandling end senere vandbaserede farver. Lakfarven kan være påført i et tykkere lag, der kan være sværere at få slebet ned.

                             

Trin 1:

 

Støvsug læderet grundigt, specielt langs syninger og samlinger.

 

Trin 2:

 

Påfør Rejuvenator Oil med en svamp, pensel eller endnu bedre med hænderne (husk handsker). Massér olien grundigt ind i læderet, husk specielt syninger og samlinger.

 

Lad olien virke i et par timer. Olien vil trænge ned i læderet og virke i dybden. Der vil evt. dannes et lag smudsigt klister på overfladen. Dette er rester af gammelt snavs eller andet skidt i læderet, som tvinges ud af læderet.

                            

Trin 3:

 

Aftør læderet med en mikrofiberklud vædet med Prestine Clean. Dette vil fjerne det overskydende snavs, som olien har fjernet fra læderet.

 

Trin 4:

 

                      Forberedelse til indfarvning:

 

Vådslib forsigtigt læderet med sandpapir korn 400 og Super Prepping Agent for at udjævne små revner i læderet. Fjern så meget som muligt af den gamle farve, uden at beskadige læderet. Pas på ikke at flå læderet op, så det ligner ruskind.

 

Gammel indtørret farve gør læderet hårdt. Når det gamle farve er fjernet, vil læderet fremstå blødere.

Tør overfladen grundigt med rene klude for at fjerne alt støv og skidt. Begynd ikke indfarvningen før læderet er hel fri for gammel beskadiget farve.

Efterslib med sandpapir korn 600 og Super Prepping Agent.

 

Hvis der er behov for reparation med Leatherique Crack Filler, skal det gøres nu. (Se instruktion for dette). Brug udelukkende Leatherique Crack Filler til mindre revner. Ved større huller er det nødvendigt at lappe med nyt læder – dette gøres således:

 

Skær et stykke læder, lidt større end hullet. Placér det på undersiden af læderet - bagside mod bagside. Lim med læderlim/kontaktlim i kanten og pres sammen. Efterfyld om nødvendigt med Leatherique Crack Filler, og slib igen med sandpapir korn 600 for at få en glat overgang.

 

Efter brug af Super Prepping Agent og / eller Leatherique Crack Filler skal emnet tørre i mindst 6 timer, gerne længere. 

 

Trin 5:

 

                      Indfarvning:

 

Sørg for at indfarvningen foregår indendørs i et støvfrit område, temperatur 20 – 30 grader og helst med lav luftfugtighed.

 

Hæld lidt Leatherique Læder Farve i en egnet beholder og rør omhyggeligt. Nogle af pigmenterne er tungere end andre, og bundfældes hurtigt, så grundig omrøring er nødvendigt.

Farven påføres med en tynd pensel, foretag en test af farven på et ikke-synligt sted. Hvis farven er for tyk at arbejde med, kan den fortyndes med lidt demineraliseret vand.

Farven skal påføres i et tyndt lag for at undgå, at resultatet bliver ”plastic-agtigt”. Start med sømme og samlinger, og fortsæt derefter med de store flader. Sørg for at pensle i alle retninger – ikke kun ”frem og tilbage”.

Foretag hele indfarvningen i én arbejdsgang for at undgå evt. farveforskelle.

 

Pensler og bøtter rengøres med varmt vand og sæbe.

 

Ved spraymaling fortyndes farven med op til 25 % demineraliseret vand, afhængigt af spraypistolen. Spray 2 – 3 tynde lag på.

 

Alternativt kan der anvendes en teknik, amerikanerne kalder "wipe dye", som nærmest kan sammenlignes med damers måde at lægge pudder på. Metoden beskrives her:

 

Du skal bruge:

 

Beholder til at rumme din farve, og som muliggør omhyggelig omrøring.

En fnugfri blød klud, der anbefales Bounty Paper Towels fra Proctor & Gamle, men de fås vist ikke i Danmark.

En beholder mere til rent vand.

Gummihandsker.

 

Væd kluden i vand og vrid den hårdt op. Form den til en pudderkvast-lignende ting uden kanter og dyp den i farven - kun en lille smule ad gangen.

Med hurtige cirkelbevægelser farver du nu læderet. Inden næste påføring skal det tørre mindst 15 minutter. Flere lag påføres efter behov.

 

Tørretid er 48 timer, hvorefter der efterpoleres med en ren og tør klud. Eventuelle løbere eller andre ”helligdage” kan udbedres med forsigtigt slibning med sandpapir korn 1200 - 1500.

                            

                      Hvis der foretages en radikal ændring af farve, skal indfarvningen gentages 2 til 3 gange.

 

                      Efterfølgende vedligeholdes læderet med Prestine Clean.

 

 

Er du i tvivl, så kontakt os på info@leatherique.dk