BRUGSVEJLEDNING TIL AT UDFYLDE HULLER OG REVNER I LÆDER

 

Læs venligst instruktionen igennem før start.

Alle Leatherique´s produkter er vandbaserede, og kan derfor renses af med varmt vand og sæbe.

Brug gummihandsker til beskyttelse af huden. Ved indtagelse - søg læge.

 

Du skal bruge Leatherique Crack Filler og sandpapir korn 400 og 600.

 

Brug kun Leatherique Crack Filler til mindre revner; større huller må lappes ved isætning af nyt læder. Dette gøres således:

 

Skær et stykke læder, lidt større end hullet. Placér det på undersiden af læderet – bagside mod bagside. Lim med læderlim/kontaktlim i kanten og pres sammen. Efterfyld om nødvendigt med Leatherique Crack Filler, og slib igen med sandpapir korn 600 for at få en glat overgang.

 

Brug en tynd spartel el.lign. til at fylde Leatherique Crack Filler i revnen eller sprækken. Bland evt. en smule farve i pastaen for at lette indfarvningen senere.

Lad det tørre mindst 20 min før en evt. efterfyldning. Det er bedre at gentage fyldningen flere gange med lidt af gangen.

Efter sidste fyldning, skal det tørre mindst 6 timer, før der forsigtigt slibes med sandpapir. Først med korn 400 og dernæst med korn 600.

 

Herefter er læderet klar til evt. indfarvning.

 

Er du i tvivl, så kontakt os på info@leatherique.dk